Redekasser af lærketræ og douglasgran er bedst

Redekasser af lærketræ og douglasgran holder længere end almindelige redekasser til fugle, da veddet indeholder naturlige garvestoffer fra naturens side.  Lærketræ og douglasgran holder længere end almindelig grantræ og fyrretræ, og det er ikke nødvendigt at behandle redekasserne, hvilket fuglene og fuglenes omgivelser sætter stor pris på. Lærketræ og douglasgran er begge træarter, der vokser i Danmark, så det er muligt at anvende lokalt træ i produktionen af redekasser. Dette er godt for klimaet og dermed også for fuglene, der bebor redekasserne.

Redekasser til alle slags fugle

Fem forskellige redekasser, fra venstre: Fluesnapperkassemejsekassestærekasse, tårnfalkekasse, og en natuglekasse.

Lærketræ og douglasgran samles altid med rustfri skruer

Garvestofferne i lærketræ og douglasgran bevirker, at træet har en naturlig resistens over for bakterier og svampe, det betyder også, at veddet reagerer over for almindelige skruer og søm også selv om disse er galvaniseret og beregnet til udendørs brug. Det er derfor nødvendigt at anvende rustfri skruer og søm ved samling af redekasser og fuglekasser af lærketræ og douglasgran.

Douglas brædder og planker er velegnede til redekasser

Douglasgran kendes på den rødlige farve og gode styrkeegenskaber som tømmer og brædder

Lang holdbarhed til glæde for fugle, dyr og mennesker

Redekasser af lærketræ og douglasgran holder i mange år, og du vil få mange gode oplevelser med fuglene i din have. En have med mange fugle er en have fuld af liv, og fuglene vil hjælpe dig med at holde skadevoldende insekter nede. Der er også en stor miljøgevinst i at investere i redekasser, der holder længe og ikke hele tiden skal skiftes ud. Ikke kun fuglene, men også mange mindre pattedyr har glæde af opsatte redekasser. Det er det røde kerneved i douglasgran og lærketræ, der er ekstra holdbart og resistent over for råd og svamp. Kerneveddet indeholder såkaldte kernestoffer, der udfylder hulrummene i veddet, sideløbende med at træet ældes.

Douglasgran med holdbart kerneved

Tykke stammer af douglasgran bemærk den rødlige kerne, der indeholder kernestoffer, og den tyndere hvide “splint”, der ligger yderst i stammen

Specielle brædder giver lang holdbarhed

Det er af afgørende betydning, at de brædder, der anvendes til produktion af redekasser, er af ordentlig kvalitet, samt at dimensionerne er rigtige. DOF (Dansk Ornitologisk Forening) angiver på deres hjemmeside, hvilke mål de forskellige redekasser til forskellige fuglearter bør have, for at fuglene kan få det maksimale ud af redekasserne. Se de anbefalede redekassemål fra DOF . Hvis ikke du selv har mulighed for at fremstille dine redekasser, er det vigtigt at vælge en producent, der anvender de angivne mål fra DOF. Alle redekasser du finder på GreenTools® Denmark overholder disse mål.

Redekasser fremstillet af lærketræ og douglasgran

Høvlede og kvalitetssorterede brædder af douglasgran og det færdige produkt unikke redekasser

Ikke kun fuglene har brug for redesteder

Også mange mindre pattedyr er glade for kvalitetsredekasser fremstillet af douglasgran og lærketræ. På samme måde som fuglene mangler pattedyr ofte redesteder, da mange naturlige hulheder i gamle træer i naturen, er blevet fjernet. Flagermusene bruger gerne redekasser både til at overvintre i og til at yngle i. Der er registreret 17 forskellige flagermusarter i Danmark, hvoraf 13 regelmæssigt findes ynglende. I takt med at vi er blevet bedre og bedre til at tætne vores huse, er det blevet sværere for flagermusene at søge ly på lofter, i skunke og lignende. Naturligt finder flagermus ly i hule træer, klippesprækker eller huler.

Mangel på hule træer i det danske landskab

Der er ikke så mange hule træer tilbage i det danske kulturlandskab, da disse træer ofte ikke er rentabel for skovbruget. De kan desuden udgøre en sikkerhedsrisiko for skovgæster, da det som regel er svage og svampebegroede træer under naturlig nedbrydning, der lettere vælter i hårdt vejr. Hvis du opsætter redekasser til flagermus i din have, hjælper flagermusene dig med at holde antallet af stikkende og svirende insekter nede. Flagermus jager ved hjælp af lydbølger, de sender ud, og dermed lokaliserer byttet. Det er insekter af alle størrelser, der står på menuen. Møl og natsværmere, men også myg og fluer, når de byder sig til i haven.

Redekasser til musvit og flagermus

Musvit redekasse og flagermus redekasse

Pindsvinet har også brug for ly

Pindsvinene har til tider problemer med at finde skjulesteder og redesteder i vores meget ordnede haver nu til dags. Pindsvinet lever primært af insekter og er faktisk kendt for også at kunne spise dræbersnegle, både voksne snegle, og deres æg. Problemet for pindsvinet er, at der ikke er særlig mange kvasbunker og grenstakke i vores haver mere. I naturen opsøger pindsvinene sådanne steder, når de skal bygge en rede til ungerne eller overvintre.

Pindsvinet kan godt lide rod …

For at hjælpe pindsvinet er det vigtigt at sørge for et “rodet” sted i haven, det kan være en grenbunke i bunden af haven op af hækken, hvor bladene får lov til af samle sig, når det blæser. Sådanne steder kan pindsvinet selv finde ly og bygge rede. Ønsker du en mere ordnet have uden grenbunker, kan du i stedet opstille pindsvinehuse. Således kan du hjælpe pindsvinene, samtidig med at redekasserne til pindsvinene pynter op i haven.

Redekasser til pindsvin

Redekasse til pindsvin i douglasgran med masser af plads til pindsvinet og dets unger

Redekasser er nødvendigt for fuglene i det moderne kulturlandskab

Mange af de fugle, der lever i vores haver, er hulrugende fugle. Det vil sige, at de i den vilde natur yngler i hule træer. I det moderne kulturlandskab, og specielt i haver, findes der ikke mange hule træer. Derfor er der permanent mangel på redesteder for mange af havens fugle. Det er blandt andet fugle som musvitten, blåmejsen, sortmejsen, stæren, skovspurven, spætmejsen og gråspurven.

Rigeligt med føde men mangel på redesteder

Der er som regel rigeligt føde til fuglene i det varierede mosaiklandskab, som haverne i et villakvarter udgør, men det hjælper ikke meget, hvis der ikke er redesteder nok. Du kan derfor hjælpe for eksempel mejserne ved at opsætte redekasser til mejser i din have, både til de helt små mejser og større hulrugende fugle som musvitter. Hvis du opsætter redekasser i din have, vil der blive mere liv og fuglesang i haven, samtidig holder fuglene mange skadedyr væk fra haven, da en stor del af deres diæt består af forskellige insekter og larver. Stære kan således minimere gåsebillernes gnaven i græsplænen, og musvitter og mejser gennemsøger dagligt buske og stauder for larver og andet godt.

Redekasse til mejser

En spætmejse (Sitta europaea) i fuld gang med at indtage en nyopsat mejseredekasse

Uglekasser til ugler

Mange ugler er som småfuglene afhængige af hulheder i træer eller bygninger for at kunne yngle. Ugle redekasser varierer i størrelse afhængig af, hvilken ugle du vil tiltrække. Natuglen (Strix aluco) er den mest almindelige ugle i Danmark og er meget let at få til at yngle i en ugle redekasse. Natuglerne lever næsten udelukkende af gnavere i alle størrelser, og kan derfor være en vigtig brik i bekæmpelsen af mus og rotter.

Redekasser med nysgerrige ugleunger der kigger ud

To nysgerrige natugleunger kigger ud på den store verden fra den sikre ugle redekasse

Det kræver tusindevis af mus og rotter at opfostre et kuld ugleunger. Begge ugleforældre deltager i opfostringen og jager uafbrudt fra solnedgang til solopgang. Har du problemer med rotter, kan natuglerne hjælpe dig af med problemet. En kombination af uglekasser, kæledyrssikre rottefælder og musefælder samt en god huskat er det bedste værn mod mus og rotter.  Denne bekæmpelsesmetode er tilmed miljøvenlig og hundrede procent giftfri.

Katten er den bedste muse og rotte "fælde" der findes

Tamkatten (Felis silvestris catus) har trods intensiv avl gennem årtusinder bevaret sine grundlæggende jagtinstinkter og er den mest effektive “musefælde”, der findes. Desværre er tamkatten også ret god til at jage fugle, men hvis du tager de rigtig forholdsregler omkring foderbrættet, kan du minimere risikoen. Det handler om at sørge for, at der er plads nok omkring foderbrættet.

Tårnfalkene bruger også trækasser

Også tårnfalken (Falco tinnunculus) anvender redekasser af douglasgran og lærketræ. Tårnfalken ses hyppigt “muse” langs veje og marker. Den kan stå helt stille i luften med svirende vinger som en kolibri. Tårnfalken lever primært af mus og gnavere. Derfor kan tårnfalken også hjælpe med i bekæmpelsen af mus og rotter. En tårnfalke redekasse opsættes i det åbne på en pæl eller en mast. Tårnfalkene yngler også i bynære områder. For eksempel er der et tårnfalkepar, der yngler i en trækasse på gavlen af Naturhistorisk Museum i Århus. Billet herunder er fra en tårnfalke kasse, der er monteret på gavlen af et udhus. Kassen er malet sort udvendig for at falde i med resten af træværket.

Tårnfalke unger i en tårnfalkekasse opsat på en gavl

Fuglene spiser de skadevoldende insekter

Når du opsætter redekasser i haven, og dermed giver mulighed for at bestanden af fugle i haven kan øges, er du sikker på at få noget igen. Rigtig mange småfugle lever helt eller delvist af insekter og vil kunne gøre et godt indhug i de skadevoldende insekter i haven. Specielt mejser og fluesnappere spiser mange insekter. Hvis du vil sikre, at fuglene bliver i din have, er det en god ide at fodre hele året rundt. Du skal ikke være bekymret for, at fuglene kun spiser det foder, du lægger ud. Fuglene foretrækker insekter frem for mejsekugler og foderblandinger. Men foderet er et godt supplement i fuglenes diæt, specielt i perioder, hvor antallet og udvalget af insekter er sparsomt. Fuglene kan enten fordres med foderautomater eller i et fugle foderhus

Stæren som hjælpegartner

Stæren (Sturnus vulgaris) er rigtig god til at holde græsplæner fri for gåsebiller og stankelbenlarver. Har du redekasser til stære i din have, hjælper stærene dig med at holde græsset sundt. Det kræver mange tusinde gåsebillelarver at opfostre et kuld stæreunger. Der kan være op til 6 unger i et kuld stæreunger, så det kræver en stor indsats at være stæreforældre. Stærekasser kan opsættes overalt i haven, gerne sammen på en pæl eller på en gavl. Stærene er sociale fugle, der gerne yngler sammen. Mange fuglearter anvender denne strategi, da flere øjne er bedre til at spotte rovfugle og andre potentielle fare

Stæreunge fodres i redekasse

Stæreunge, der fodres med en fed larve af stærefar

Andehuse til ænder og andefugle

Også ænderne sætter pris på kunstige redekasser. Hvis ikke ænderne kan finde en redekasse at yngle i, lægger de deres æg på jorden i forbindelse med nogle siv eller lignende. Her er æggene meget udsatte for prædation fra ræv, skader, krager, hunde og katte. Specielt gråanden (Anas platyrhynchos) er dårlig til at passe på sine æg, hvis ikke den har en redekasse, den kan benytte. Gråanden kan finde på at lægge sine æg i et bed i haven eller i blot på jorden ved bredden til en sø. Sådanne steder er reden meget udsat for at blive plyndret. Ved at opsætte redekasser til ænderne hjælper du dem med sikre omgivelser til ællingerne. Det bedste er at opstille redekasserne til ænderne på en pæl ude i en sø. På denne måde forhindrer du, at ræve, hunde og katten kan plyndre reden. Det er vigtig at vælge en anderedekasse, der er stor nok og i ordentlig kvalitet, så ænderne kan få det bedste ud af deres ophold.

Solide redekasser til ænder

Redekasse med terrasse til ænder, placeret korrekt ca. 20 cm over højeste vandstand i søen

Specialkasse til skalleslugere

Den store skallesluger (Mergus merganser) er også afhængig af redekasser. I naturen yngler den store skallesluger i store udgåede træer med hulheder, gerne tæt på vandet. Det allerbedste er, hvis træet hælder ud over vandet, så ællingerne kan hoppe direkte ud og lande i vandet. Den store skallesluger er i fremgang i Danmark, netop fordi der er blevet opsat mange redekasser inden for de seneste år. En redekasse til stor skallesluger skal helst monteres på et træ, der hælder ud over vandet. Redekassen skal være forsynet med tværgående lister indvendigt under hullet, så ællingerne kan kravle op af kassen og hoppe ned i vandet.

Redekasse til stor skallesluger

En stor skalleslugerhan har været inde og inspicere redekassen, inden hunnen lægger æggene.