Fuglekasser

Med fuglekasser kan du hjælpe fuglene

Ved at opsætte fuglekasser i din have kan du hjælpe danske fugle, både til de helt små mejser og de større fugle som stære. Mange af de fugle, der lever i vores haver, er hulrugende fugle. Det vil sige, at de i naturen yngler i hulheder i træer. I det moderne kulturlandskab, og specielt i haver, findes der ikke mange hule træer. Derfor er der permanent mangel på redesteder til mange fuglearter. Det er blandt andet fugle som musvit (Parus major), blåmejse (Cyanistes caeruleus), sortmejse (Periparus ater), stær (Sturnus vulgaris) , skovspurv (Passer montanus), spætmejse (Sitta europaea) og gråspurv (Passer domesticus).

Der er som regel rigeligt føde til fuglene i det varierede mosaiklandskab, som haverne i et villakvarter udgør, men det hjælper ikke meget, hvis der ikke er redesteder nok. Småfuglene er ikke kræsne, da der konstant er mangel på egnede redesteder til fuglene, så det er næsten umuligt at opsætte for mange fuglekasser.

Fuglekasser til alle fuglene i haven

På billedet ses fra venstre en fluesnapperkasse, mejsekasse, stærekasse, tårnfalkekasse og en natuglekasse

Fuglene hjælper også dig

Hvis du opsætter fuglekasser i din have, vil der blive mere liv og fuglesang. Samtidig holder havens fugle mange skadedyr væk fra haven, da en stor del af deres diæt består af forskellige insekter og larver. Stære kan således minimere gåsebillernes gnaven i græsplænen, og musvitter og mejser gennemsøger dagligt buske og stauder for larver og andet godt. De helt store hulrugende fugle, som f.eks. natuglen og tårnfalken, kan også hjælpe med i skadedyrsbekæmpelsen, da de næsten udelukkende lever af mus og gnavere.

Kvalitet og størrelse skal være i orden

Det er vigtigt, at de fuglekasser, du opsætter, er af en ordentlig kvalitet og størrelse. Træ er det ideelle materiale til fremstilling af kasser, da det både er isolerende og kan opsuge fugt. Samtidig minder en fuglekasse af træ om fuglenes naturlige ynglesteder, de hule træer. Derudover er det vigtigt, at der er udluftning i kasserne, og at der er et dræn i kassens bund, så eventuel slagregn ikke ødelægger reden.

Fuglekasser af dansk lærketræ og douglasgran

I det fugtige danske klima kan det godt betale sig at anvende ekstra holdbart træ til fremstilling af fuglekasser. Lærketræ og douglasgran er særligt velegnet til at fremstille fuglekasser af. Begge træsorter er karakteriseret ved deres holdbare kerneved med en varm rødlig glød. Farven skyldes indholdet af kernestoffer i veddet, der hindrer bakterie- og svampevækst.

Det rigtige træ til fuglekasser

Brædder af FSC-certificeret dansk douglasgran beregnet til produktion af fuglekasser og foderhuse

Fuglekasser må ikke være for små

Hvis kasserne er for små, kan rovdyr som f.eks. katte og mår stikke et ben ind i kassen og ødelægge det hele. Samtidig kan der blive meget trangt og varmt i en for lille fuglekasse. Blåmejser kan udklække et kuld unger på helt op til 12 under gunstige forhold, og så bliver der trangt i kassen.

Blåmejse i fuglekassen

En Blåmejse holder udkig ved en fuglekasse fremstillet i douglasgran

Brug rustfri skruer og søm til fuglekasser af lærk og douglasgran

Det er vigtigt, at fuglekasser i lærk og douglasgran samles med rustfri skruer og søm. Kernestofferne i træet kan reagere med almindelig galvaniserede skruer og søm og kan med tiden forårsage sortfarvning af skruerne.

Fuglekasser fremstillet i hånden

Fuglekasse fremstillet i hånden af dansk douglasgren bemærk den rødlige farve

Træbehandling er ikke nødvendigt

Det er ikke nødvendigt at behandle fuglekasser fremstillet af lærketræ og douglasgran, hvilket både fugle og miljø sætter pris på. Den gode holdbarhed af træet i disse to træsorter er nok til at sikre, at fuglekasserne holder mange år.

Solens stråler giver flot patina

Efter et par år vil fuglekasserne blive afbleget af solens UV-stråler og få en sølvgrå patina. Dette skader som sådan ikke træet, men resulterer i en mere diskret og naturnær farve. Kasserne vil derfor falde bedre ind i omgivelserne med tiden.

Mejsekasse med hulforstærkning, der efter 5 års eksponering for vind og vejr falder i et med naturen

På billedet ses tydeligt farveforskellen mellem mejsekassen og flagermuskassen i douglasgran og brændestykkerne i baggrunden, der er af rødgran

Gærdesmutten (Troglodytes troglodytes) er almindelig udbredt i Danmark og træffes ofte i haver og parker. Gærdesmutten er en lille væver fugle, der konstant er på jagt efter små insekter og edderkopper. Gærdesmutten elsker grenbunker, brændestakke og tæt vegetation, da det er her  mange insekter opholder sig. Desværre er mange moderne haver alt for velplejede for efter gærdesmuttens smag. Vil du hjælpe Gærdesmutten, kan du lade et hjørne nederst i haven gro til og eventuelt efterlade nogle grene og kviste i en bunke. Så har Gærdesmutten både ly og føde og det kræver intet arbejde fra din side.

Et tilgroet hjørne i bunden af haven er det optimale sted for gærdesmutten

Gærdesmutte

Gærdesmutte

Fuglekasser benyttes til overnatning af mange småfugle

Det er vigtigt at rense fuglekasser efter endt ynglesæson

Specielt småfuglene er ikke ret gode til at rense redekasserne efter brug. De samler nyt redemateriale hvert år og bygger oven på den gamle rede i fuglekassen. Dette bevirker, at reden kommer længere og længere op mod underkanten af indflyvningshullet i fuglekassen. Når redebunden er tættere op mod indflyvningshullets underkant, er æg og fugleunger i fuglekassen mere sårbare over for angreb fra rovdyr, der kan få poten ind i kassen og plyndre reden. Derfor er det nødvendigt at rense kassen for gammelt redemateriale, når ynglesæsonen er ovre.