Redekasser til ænder

Ved at opsætte en eller flere redekasser til ænder på en ø eller en pæl ude i vandet, kan du være med til at beskytte æg og ællinger mod angreb fra rovdyr og rovfugle. Læs her om de mest almindelige ænder i Danmark, ænders yngleadfærd, behovet for redekasser i hele landet, og hvilke kvaliteter brugbare og langtidsholdbare andehuse skal have.

Ænder en underfamilie af andefugle

Ænder (Anatinae) er en underfamilie af andefugle, der består af mere end hundred forskellige arter udbredt over hele verden. Ænder, også kaldet ”ægte ænder”, adskiller sig bl.a. fra andre andefugle ved, at hannen som regel har en mere farvestrålende fjerdragt end hunnen. De forskellige andearter kan opdeles i to grupper, svømmeænder og dykænder.

Svømmeænder lever vegetabilsk

Svømmeænder lever af vegetabilsk føde: frø og vandplanter, som de finder ved at snadre i vandskorpen. De spiser også spildkorn fra stubmarker, bog, agern og – i bynære områder – brødrester. Svømmeænder er bygget, så de er i stand til at gå på land. De ynglende svømmeænder i den danske natur er gråand (Anas platyrhynchos), pibeand (Mareca penelope), knarand (Mareca strepera), spidsand (Anas acuta), atlingand (Spatula querquedula) og skeand (Spatula clypeata). Gråanden er den absolut mest almindelige andeart. Hannen er let at genkende med sin grå fjerdragt, sit brune bryst, metalgrønne hoved og gule næb. Hunnen er camouflagefarvet brun. Til fælles har de et blåt vingespejl med hvide kanter.

Dykænder er hurtige til vands

Dykænder lever af animalsk føde i form af muslinger, snegle, krebsdyr og fisk, som de dykker ned efter under vandoverfladen. Deres fødder sidder længere tilbage på kroppen, og det giver mulighed for at bevæge sig hurtigere gennem vand end svømmeænder. Til gengæld har de sværere ved at færdes på landjorden. Dykænders fjerdragt er mindre farvestrålende end svømmeænder. De lever generelt længere end svømmeænder, og nogle kan blive helt op til 20 år gamle. De ynglende dykænder i Danmark er rødhovedet and (Netta rufina), taffeland (Aythya ferina) , troldand (Aythya fuligula), ederfugl (Somateria mollissima) og hvinand (Bucephala clangula).

Andre ynglende ægte ænder i Danmark er toppet skallesluger (Mergus serrator), stor skallesluger (Mergus merganser) og gravand (Tadorna tadorna).

Ænders yngleadfærd

Ænder bliver oftest kønsmodne og parate til at yngle, når de 1 år gamle. Svømmeænder danner par for en enkelt sæson ad gangen, mens dykænder overvejende er monogame. Hunnerne er alene om at bygge reden, udruge æggene i løbet af 27-28 dage og tage sig af ællingerne. Hannens mange farver kan afsløre reden, og andrikken trækker derfor helt væk fra området for at fælde svingfjerene. I byområder bliver mange af hannerne dog på ynglepladserne.

Redekasser til ænder giver beskyttelse

Ænder lægger oftest deres æg i en fordybning i jorden i nærheden af vand. Krager, mager, skader, mink, katte og andre rovdyr og rovfugle har derfor let adgang til at plyndre reden. Ved at opsætte et andehus på en pæl over jorden eller på en lille sikker ø, er anden og dens afkom beskyttet mod angreb.

Den perfekte redekasse til ænder

Andehuse skal designes, så de opfylder andens behov. Det gælder indgangshullet størrelse, afstand fra indgangshullet til bunden af redekassen, pladsforhold inde i kassen og muligheder for opsætning. Dansk Ornitologisk Forenings har på deres hjemmeside en udførlig guide Fuglekasser –  sådan bygger du selv med de helt rigtig mål på redekasser til bl.a. gråand og stor skallesluger.

Andehuset skal samtidig være holdbart og vejrbestandigt, så det ikke skal udskiftes efter få år. Her er redekasser af træsorterne lærketræ og douglasgran særdeles velegnede, fordi de
har et højt indhold af kernestoffer i veddet, der forhindrer bakterie- og svampevækst og sikrer redekassen en lang levetid. Det er heller ikke nødvendigt at behandle kasser til ænder af lærketræ og douglasgran, der med tiden vil få en flot sølvgrå patina.

Andehuse fra GreenTools® Denmark er håndlavede og fremstillet af FSC-certificeret lærketræ/douglasgran fra bæredygtig dansk skovdrift og samlet med rustfri skruer. Tagrygningen er desuden fremstillet af klinkebrædder med rygning af rustfrit stål, der effektivt forhindrer vandet i at trænge ind i kassen og gør den holdbar og vejrbestandig i det fugtige danske klima.

Opsætning af redekasse

Redekasser skal opsættes, så de ikke bliver oversvømmet ved høj vandstand i søen. En god tommelfingerregel er at placere andehuset minimum 20 cm over højeste vandstand. Det bedste er, at placere kassen til anden på en solid pæl, der bankes ned i søbunden. Er det ikke en mulighed, kan andehuset også placeres på en ø. Her er det dog stadig en god ide at montere kassen på en pæl ude i søen eller på en forhøjning for at undgå, at redekassens bund bliver fugtig.

En stige eller trappe til indgangshullet er unødvendig. Når ællingernes dun og fjer kan bære dem på vandet, forlader andemor og ællinger redekassen og vender ikke tilbage. For at undgå at æggene triller ud til siderne, er det vigtigt at lægge et lag bunddække i bunden af kassen i form af høvlspåner, halm eller hø. Ænder vil nemlig ikke selv bringe redemateriale til en opsat redekasse.