Musvit

Redekasse til musvit gør en forskel

Musvitten (Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien, den største af mejserne og en meget almindelig ynglestandfugl i Danmark. Musvit adskiller sig fra de andre mejser ved et gult bryst med en bred sort længdestribe og et sort hoved med hvide kinder. De fleste danske musvitter er standfugle, mens et mindretal trækker vestpå om vinteren. Om foråret og efteråret trækker musvitter fra Nordskandinavien, Baltikum og Rusland gennem Danmark.

Fra naturens side er musvitter tilpasset til at søge efter redesteder i huller, overvejende i gamle træer, men også gerne i menneskeskabte huller som redekasser. Den effektive danske skovdrift betyder, at udgåede og hule træer oftest bliver fældet. Musvitterne mangler derfor redesteder i naturen. Som haveejer kan du gøre en positiv forskel for bestanden af musvitter og for flere andre fuglearter ved at opsætte redekasser, så de har mulighed for at bygge rede og yngle med succes. Samtidig kan du glæde dig over et rigt fugleliv og over at have småfuglene som hjælpegartnere i din have.

Musvit redekasse skal have specifikke mål

Musvitten yngler gerne i redekasser af grantræ, og særligt træsorterne lærketræ og douglasgran er velegnede. Lærk og douglasgran indeholder nemlig naturlige kernestoffer, der virker bakterie- og svampehæmmende.

Selvom musvitten hører til gruppen af småfugle i den danske natur, må dens redekasse ikke være for lille. Hunnen kan nemlig lægge op til 12 æg, og når æggene klækker og fugleungerne kommer ud, kan det hurtigt blive for trangt i en lille redekasse. Da musvitten er den største af mejserne, skal indgangshullet desuden være lidt større end i mejsekassen. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at der er en vis afstand fra indflyvningshullet til bunden, så katte og andre rovdyr ikke kan få fat i fugleungerne fra indgangshullet.

Har du planer om selv at bygge en redekasse til musvitterne i din have, kan det anbefales at overholde de mål, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) angiver i deres guide “Fuglekasser – sådan bygger du selv“. Hvis selvbyg ikke lige er dig, overholder musvitkassen fra GreenTools® Denmark alle mål, anbefalet af DOF. Den er desuden af fremstillet af FSC-certificeret douglasgran fra lokal bæredygtig skovdrift. Hvis du bor i et område med mange spætter, er det en god ide at vælge en musvitkasse med hulforstærkning. Metalforstækningen omkring redekassens indgangshul vil forhindre spætten i at hakke indflyvningshullet større og i værste fald fortære redens musvitunger.

Musvit beskytter dine frugtbuske

Om sommeren er noget af musvittens foretrukne føde de insekter, larver og møl, som gør skade på frugttræer og frugtbuske. Og da det kræver mange larver at opfostre et kuld unger, hjælper musvitterne og de andre fugle i mejsefamilien derfor med at holde de skadevoldende insekter nede på havens frugttræer og -buske.

Solsikkekerner, et sikkert hit

Om vinteren består musvittens føde overvejende af frø og frugter fra træer, f.eks. bog og hasselnødder. Den er dog ikke kræsen og indretter sig hurtigt efter det føde, der mest af i området.
Musvitten er derfor også nem at lokke til foderhuset. Specielt solsikkekerner, der er har et højt indhold af olie og protein, er et sikkert hit.

Fodr dine musvitter året rundt

Hvis du holder af det liv og den sang, som de aktive musvitter bidrager med, kan du få dem til at blive i din have ved at fordre året rundt. Opstil et eller flere foderhuse på strategiske steder i haven, så du kan tilgodese havens forskellige fuglearter. Der findes mange forskellige typer foderhuse. Det vigtigste er, at størrelsen og holdbarheden er i orden, så både du og fuglene kan få gavn af foderhusene i mange år. Her kan du se et udvalg af kvalitetsfoderhuse i forskellig størrelse og udformning.

En snedig ungfugl på foderbrættet

I musvitflokken er der en udbredt hakkeorden, hvor hanner, særligt dem med de bredeste bryststriber, dominerer over hunner, og voksne fugle dominerer over ungfugle. Når der er knaphed på føde, er det derfor højstatusfuglene, der spiser først. Her kan en sulten ungfugl dog finde på at udsende et alarmkald, som får de andre i flokken til at tro, at der er fare på færde og søge ly. Tilbage på foderbrættet har ungfuglen så fri adgang til solsikkekernerne.