Mejsekasser til mejser og musvitter

De fleste mejser er afhængige af redekasser for at kunne yngle. I naturen er mejser og musvitter tilpasset til at opsøge hulheder i træer eller klippesprækker for bygge rede. Der er ikke længere så mange naturligt velegnede redesteder til mejser og musvitter i Danmark, da mange af de udgåede og hule træer fældes af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager. Heldigvis er der rigtig mange haveejere, der hjælper mejser og musvitter ved at hænge mejsekasser op. Herved skabes der rum og mulighed for musvitter og mejser for at kunne bygge reder og yngle succesfuldt.

Et blåmejsepar er på udkig efter en velegnet mejsekasse

Mejser og musvitter yngler gerne i kasser af douglasgran

Blåmejsen (Cyanistes caeruleus) og musvitten (Parus major) yngler gerne i kasser af grantræ. Specielt træsorterne douglasgran og lærketræ er særligt velegnede til mejsekasser, da disse to træsorter fra naturens side indeholder naturlige kernestoffer, der virker svampe- og bakteriehæmmende. Det er vigtigt, at mejsekasserne er store nok og overholder de mål, der angives af DOF (Dansk Ornitologisk Forening). Nedenstående mejsekasse er fremstillet af dansk FSC-certificeret douglasgran og overholder de mål, der er anbefalet af DOF. Er mejsekassen for lille, kan det blive for trangt i kassen, når æggene klækker, og fugleungerne kommer ud, da blåmejser kan lægge op til 12 æg eller mere. Også afstanden fra bunden og op til indflyvningshullet er vigtig. Er afstanden for lille, er der risiko for, at katte eller andre rovdyr kan stikke en pote ind i kassen og få fat i ungerne.

En blåmejse holder udkig ved en mejsekasse

Mejserne og musvitterne passer på frugtbuskene

Blåmejser og musvitter er glade for insekter, specielt larver og møl, der kan gøre skade på frugtbuske og frugttræer. Mejseungerne kræver mange larver og andre insekter, når de skal vokse og sætte fjerdragt. Således er blåmejserne med til at reducere skaderne på frugtbuske og træer forårsaget af diverse skadevoldende insekter. Indgangshullet på en musvitkasse er lidt større end indgangshullet på blåmejsekassen. Musvitten foretrækker en hulstørrelse på 32 mm. Blåmejsen vil gerne have et lidt mindre hul på 28 mm. Den lille hulstørrelse forhindrer større fugle i at komme ind i mejsekassen og plyndre reden.

Musvit på udkig efter en musvitkasse

Musvitter og mejser skaber mere liv i haven

Musvitter og mejser er meget aktive i deres færden i haven og vil bidrage med liv og munter sang til omgivelserne. Hvis du gerne vil have mange musvitter og mejser i haven, er det vigtigt, at du opsætter fuglekasser. Derudover kan du sørge for, at fuglene bliver i din have ved at fodre året rundt. Mejser og musvitter er specielt glade for solsikkekerner, der har et højt indhold af olie og protein. Specielt i kolde perioder i ynglesæsonen, hvor der ikke er så mange insekter tilgængelige som fødekilde, er det vigtigt, at mejserne kan supplere med solsikkekerner, når ungerne skal opfostres. Du kan med fordel opstille et eller flere foderhuse på strategiske steder i haven for at tilgodese mejser og musvitter. Der findes mange forskellige foderhuse. Det vigtigste er, at størrelsen og holdbarheden er i orden, så både du og fuglene kan få gavn af foderhusene i mange år. Her et udvalg af kvalitetsfoderhuse i forskellig størrelse og udformning.

Så er der mad – blåmejse kommer med en larve til den næsten flyvefærdige unge i mejsekassen

Hulforstærkning holder spætten fra døren

Hvis der er mange spætter i området, hvor mejsekaserne og musvitkasserne sættes op, kan det være en god ide at investere i mejsekasser med hulforstærkning. Dette forhindrer, at spætten hakker indflyvningshullet større og i værste fald plyndrer reden. Den store flagspætte går ikke af vejen for et par mejseunger.

En stor flagspætte mæsker sig i fedtkugler – flagspætten kan let udvide hullet i mejsekasser.

Her kommer spætten ikke på besøg! Musvitkasse med hulforstærkning