Foderhuse af dansk lærketræ

Alle vores fuglekasser og foderhuse er fremstillet i hånden af dansk lærketræ/douglasgran, fra skovene omkring Silkeborg i Midtjylland. Begge træsorter er karakteriseret ved deres holdbare kerneved med en varm rødlig glød. Fuglekasserne og foderhusene er samlet med uforgængelige rustfristålskruer. Der er lagt stor vægt på en kombination af bæredygtighed og holdbarhed i materialevalget, så både fugle og mennesker kan få glæde og gavn af kasserne i mange år. Se alle de forskellige fuglekasser og foderhuse. Tilmeld dig også vores nyhedsbrev, eller kig forbi vores blog, med biologens spændende indlæg om fugle og dyr i haven, tips og tricks om fuglekasser og fuglefodring.

Fuglefodring

Af biolog Anders Aasberg Pedersen

En typisk småfugl har dagligt behov for en fodermængde på ca. 1/3 af sin kropsvægt. En af de hyppige gæster på foderbrættet er grønirisken. En voksen grønirisk vejer omkring 30 g, den har altså behov for ca. 10 g føde om dagen. For solsorten, der vejer omkring 100 g vil behovet være ca. 33 g om dagen. Hvis foderbrættet dagligt besøges af 30 småfugle, og 10 drosselfugle vil fødebehovet altså være: 10 g x 30 + 33 g x 10 = 630 g. Besøges foderpladsen også af større fugle som duer, skovskader, fasaner og måske også egern, kan føde behovet let snige sig op på flere kilo om dagen. Dertil kommer at foderbrættet altid har langt flere faste gæster end et øjebliksbillede kan fortælle. Nogle fugle kommer spredt hen over hele dagen, andre som f.eks. rødhals og solsort findes ofte talrigest på pladsen om morgenen lige før daggry. Det samlede antal besøgende fugle kan sagtens snige sig op på et halvhundrede stykker om dagen, selvom man måske kun ser 10-20 fugle af gangen på foderbrættet.

Brød og andre madrester fra husholdningen bør helt undgås, da det er de færreste fugle, der har glæde af dette, rotter og måger derimod tiltrækkes af disse rester. Det er altså vigtigt at vælge en foderblanding med masse af frø som solsikke- og hampefrø og jordnødder. Ofte betaler det sig at købe fuglefrø i det lokale grovvarecenter eller i en frøhandel, hvor man selv kan vælge mellem flere forskellige frøblandinger, og typisk spare rigtig mange penge ved at købe en 25 kg sæk i stedet for en lille pose på et kg.

Fedt indeholder meget energi pr. vægtenhed ( hvad mange af os bitterligt har måttet sande her efter julen). For fuglene er fedt ikke et problem, det er derimod en luksus, der kan hjælpe dem gennem en kold vinter med livet i behold. Det høje energiindhold i fedtet betyder, at fuglene ikke behøver at bruge alle de lyse timer på at søge føde. Det giver dem mere overskud til at være opmærksomme på potentielle rovdyr, samt at rense og pleje deres fjerdragt så den bedre kan modstå kuldegraderne. Specielt mejserne er glade for fedtet, men også solsort, stær og rødhals, tager gerne for sig.

Mejsekugler består af forskellige fedtstoffer blandet med frø og kerner, og fås i næsten alle dagligvarebutikker. Desværre er kvaliteten af mejsekugler meget svingende. Mine egne erfaringer er blandede. Nogen gange er de stenhårde, andre gange så porøse at de nærmest smuldre og desværre også nogle gange harske. Jeg har selv oplevet, at fuglene ikke vil røre kuglerne, selv om det var det eneste, der var tilbage. Det er en god ide at hænge mejsekugler ud, men tjek kvaliteten inden du køber en hel kasse. Anvend eventuelt et mejsekuglehus til at holde styr på kuglerne. Du kan også vælge at fodre med fedt for sig og kerner for sig. Så kan fuglene selv blande føden i det rette forhold. Rent svinefedt, som pakken på billedet, kan fås overalt og koster ikke meget. Det gode ved svinefedt er, at der ikke er tilsat salt eller smagsstoffer, som det desværre er tilfældet i mange margarine produkter fremstillet af vegetabilske olier. Plantefedt er lige så godt, men vær opmærksom på saltindholdet.

Jo større foderhuset er jo bedre. Er der for lidt plads på foderbrættet vil fuglene bruge megen energi på interne stridigheder. Er der plads til to foderhuse er dette klart den bedste løsning. Så har du også mulighed for at differentiere din fodring, så der f.eks. fodres med solsikkefrø og fedt på det ene bræt (mejsebrættet) og vildtfugleblanding på det andet foderbræt (spurvebrættet). Det er vigtigt at foderhuset placeres et par meter fra buske og lignende, hvor katte kan ligge på lur. Samtidig er det dog også vigtigt, at der ikke er for stor afstand til buske, så småfuglene har mulighed for at søge skjul, hvis spurvehøgen skulle kigge forbi. Opsætning af fuglekasser i nærheden af foderhuset er også en stor hjælp for småfuglene, der ofte bruger fuglekasserne til overnatning i de kolde vintermåneder. Her kan adskillige mejser sagtens klumpe sig sammen i en enkelt fuglekasse i ly for kulden, katte og mår.